Flot og velholdt fritidshus fra 2005 på en stor og ugeneret grund ved Bratten Strand

Velkommen til dette skønne og velholdte fritidshus på 150 m², attraktivt beliggende for enden af en blind vej i det populære Bratten. Huset ligger på en usædvanligt stor grund på hele 3.862 m², hvor både det sydlige og østlige skel grænser op til ubenyttede fællesarealer. Her er masser af luft omkring huset og en smuk udsigt over det åbne landskab med Strandby Kirke i horisonten.

Den store sydvestvendte træterrasse er skabt til lange sommerdage med familie og venner. Her er både god plads til udeliv, en overdækket afdeling med indbygningsspots og et skønt vildmarksbad, som kan nydes året rundt. Indenfor mødes I af en lys og indbydende bolig med loft til kip i størstedelen af opholdsrummene. Det store køkken-alrum har masser af dagslys, klinkegulv med el-gulvvarme, tagvindue, luft-til-luftvarmepumpe og stort vinduesparti med direkte udgang til terrassen. I forlængelse heraf ligger det rummelige aktivitetsrum med poolbord, dart, bordfodbold og luft-til-luft-varmepumpe – et oplagt samlingspunkt for både børn og voksne. I aktivitetsrummet er der ligeledes en adgang op til en hems, som f.eks. kan byde på nogle ekstra sovepladser eller opbevaring.

Den hyggelige opholdsstue har store gulv-til-loft-vinduer og en flot hvid Contura-brændeovn fra 2023, som skaber varme og stemning på kølige aftener. Hertil kommer fire gode soveværelser med i otte sovepladser samt to badeværelser. Det store badeværelse forkæler med spa, dobbelt håndvask og direkte adgang til sauna.

Beliggenheden fuldender oplevelsen. Bratten Strand med hvidt sand, klitter og badebro ligger tæt på. Rimmen Station ligger blot ca. 10 minutters cykeltur væk, hvor I nemt kan komme til f.eks. Skagen og Frederikshavn. Dagligvarer kan nemt handles hos Bratten Købmand, og større indkøb klares hurtigt i Strandby eller Elling. Ved købmanden findes en stor legeplads med trampoliner, gynger, fodboldmål og bålplads, og på stranden ligger en badebro, der strækker sig omkring 80 meter ud i vandet.

Huset er tilsluttet offentlig kloak og fiberbredbånd og udlejes via Novasol. I 2025 var lejeindtægten på 183.517 kr.

Et oplagt valg for jer, der søger et fritidshus med plads, komfort, attraktive faciliteter og en beliggenhed tæt på både strand og natur

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme