Elegant og helt nyopført sommerhus i Lønstrup med flot kig til Vennebjerg Kirke
Dette nyopførte sommerhus i Lønstrup, der stod færdigbygget i september 2026, fremstår med mørk træfacade og en langstrakt form i ét plan. Æstetikken er gennemført fra yderst til inderst, og udtrykket er lige dele moderne og klassisk, ligesom materialernes standard er tårnhøj.
Fra sommerhuset har I nem adgang til de mange fortræffeligheder i den hyggelige ferieby. Det tager ikke ret lang tid at gå ned til kysten og bymidten, hvor alt mellem flotte solnedgange og et velassorteret udbud af restauranter og beværtninger er at finde. Lønstrup er også kendt for at være hjemsted for mange kunstnere, hvis værksteder og atelier I kan besøge. Fra sommerhuset er der ligeledes et flot kig op til Vennebjerg Kirke, som altid er en del af baggrundstapetet i landskabet.
Den enkle facade sætter scenen med mørkt træ, tagpap på taget og store vinduesflader, der trækker dagslyset helt ind i boligens centrum. Netop køkken-alrummet udgør det centrale samlingspunkt og ligger i åben forbindelse med stuen. I køkkenet er elementerne forsynet med glatte, lyse fronter. Det sildebensmønstrede gulv ledsages af loft til kip, hvilket yderligere bidrager til den lyse, luftige atmosfære, som lysindfaldet introducerer.
I får i alt fire værelser, der er fordelt med to i den ene ende af huset og to i den modsatte ende. Begge afdelinger ligger i umiddelbar tilknytning til hvert sit badeværelse, hvilket giver en praktisk opdeling, når I benytter huset sammen med familie eller har gæster på besøg.
Udenfor kan I trække ud på terrassearealerne, som omkranser en stor del af husets facader. Ved ejendommens gavl er en del af terrassen desuden overdækket. Ved siden af værelsesafdelingen i den vestlige ende får I et skur med separat adgang udefra, hvor I har plads til opbevaring af havemøbler, redskaber og udstyr til ferierne.
Bemærk: I udbudsprisen er der afsat kr. 100.000 til indkøb af møbler mm., som sælger refunderer til køber over refusionsopgørelsen.
Key features
Mægler
- Thomas Dietz Risager
- Ejendomsmægler og valuar. MDE
- 20428840
- thomas@thomas-risager.dk