Unik ejendom med ideelle forhold til butik/lager og egen skov i Harken syd for Hjørring

I landsbyen Harken, lige syd for Hjørring ligger denne spændende ejendom. Den består af et moderniseret stuehus og flere store, anvendelige udbygninger, hvoraf den ene er afsat til en vinforretning med industrikøkken. Både bolig, erhvervsdel og udemiljøer er inspireret af en sydlandsk stil med gennemgående naturmaterialer i varme nuancer.

Bebyggelsen fremtræder som en harmonisk helhed med ensartede materiale- og farvevalg. Stuehuset er opført i 1905, mens vinbutikken er fra 2006, tegnet af arkitektfirmaet Finn Østergaard i Hjørring. Overalt er der anvendt Terca Rustica-sten, mens tagstenene er særligt udvalgte fra Frankrig. I vinbutikken er der loft til kip, fritlagte spær og vældige vinduespartier, og rustikke murstensvægge bidrager til den behagelige og stemningsfulde atmosfære.

Udenfor ses en specialbygget fontæne, som understreger det sydlandske præg i kombination med de hårdføre planter. Grundarealet på lidt over 2,4 hektar følger med i salget, hvoraf haven består af store græsplæner, frugttræer, køkkenhave og prydhave, mens et skovstykke ligger på den anden side af vejen.

Erhvervsdelen omfatter blandt andet en vinkælder, et kontor med udgang til et orangeri samt et industrikøkken, som er godkendt af Fødevarestyrelsen. Derudover er der gode lagerbygninger med klimaanlæg og nødstrømsanlæg.

I stuehuset møder I en optimal indretning, stilrene faciliteter og masser af lys. Stueetagen rummer et køkken-alrum med forbindelse til dagligstuen og en udestue med udsigt over haven. Der er også et badeværelse og et bryggers med egen indgang. På førstesalen får I yderligere et badeværelse side om side med tre værelser, herunder et stort soveværelse med balkon.

Ejendommen ligger lige ud til hovedvejen, hvor man opnår en optimal synlighed og gode adgangsforhold. I kan se frem til omgivelser, der er præget af landlig idyl kombineret med naturskønne områder og en overkommelig afstand til byens bekvemmeligheder i Hjørring eller Vrå.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme