Udsigtsvilla med Hjørring Bjerge i baghaven

Højt placeret i terrænet får I en villa, hvor beliggenheden sikrer jer udsigt over Hjørring. Huset grænser op til et Hjørring Bjerge bagtil, som giver en grøn ramme om ejendommen. Arkitekturen er flot, og planløsningen byder på to gode etager. Velkommen til.

I bosætter jer i fredelige omgivelser med nem adgang til hverdagens fornødenheder. Indkøbene klares let med gåafstand, mens I også er tæt på skole, pasningstilbud, idrætsfaciliteter og offentlig transport. Bymidtens muligheder er også ganske tæt på, men allernærmest er de grønne områder, der udfolder sig lige bag haven.

Huset fremstår med et bungalowlignende udtryk, hvor hvide facader og et listedækket tagpaptag slår tonen an. Inden døre er stueplanet samlet i et stort, åbent opholdsmiljø, hvor køkken, alrum og stue ligger i direkte forlængelse af hinanden. Køkkenet har et enkelt, moderne design med hvide fronter, indbyggede hvidevarer og en rummelig køkkenø med kogeplade, vask og emhætte. Alrummet rummer fint et spisebord, og i stueafdelingen kan der let indrettes med en sofaafdeling.

Underetagen supplerer fint stueplanet med en praktisk afdeling. Fra en central gang er der adgang til et badeværelse indrettet med både badekar og en separat bruseplads. Etagen rummer også et vaskerum til hverdagens tøjvask samt tre disponible rum, hvoraf de to er i en god størrelse og det sidste er lidt mindre.

Udenfor venter en stor og åben have, som danner en god base for udelivet. Grunden er anlagt med en græsplæne og et terrasseareal, der inviterer til ophold under åben himmel. Den er med andre ord både let at passe og pæn at se på. En carport og et udhus har I også fornøjelsen af.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme