Charmerende nedlagt landbrug beliggende mellem Tversted og Bindslev

På Tronsmarkvej 1 lidt nordvest for Bindslev finder I dette charmerende nedlagte landbrug. Ejendommen er smukt omkranset af randbeplantning, og allerede når I kører ind ad den lille allé, fornemmer I den rolige og ugenerede beliggenhed. Her er læ for vestenvinden og fri udsigt til stjernehimlen, når mørket falder på.

Grunden på omtrent halvanden tønder land har siden 2006 været holdt efter princippet “vild med vilje”, hvilket skaber et naturligt og artsrigt miljø omkring bygningerne. Det giver ideelle forhold for både mennesker, der sætter pris på biodiversitet og et levende landskab, og for alskens dyreliv fra de mindste til de største.

Stuehuset byder på en funktionel planløsning med entré, to stuer, alrum, køkken, bryggers, badeværelse og et værelse i stueplan. De to stuer ligger i forlængelse af hinanden og giver mulighed for både opholds- og spisestue. Det centrale alrum binder boligen sammen og skaber et naturligt samlingspunkt mellem stuer og køkken. Fra bryggerset er der direkte udgang til gårdspladsen.

På første sal finder du tre værelser og et uudnyttet loftrum med plads til opbevaring eller mulighed for yderligere indretning. Her er god fleksibilitet, uanset om I drømmer om børneværelser, hobbyrum eller hjemmearbejdsplads.

Til ejendommen hører desuden store udhuse med blandt andet garage, flere disponible rum og et depotrum med masser af anvendelsesmuligheder. Her kan I med andre ord indrette alt fra værksted til staldfaciliteter i forbindelse med mindre dyrehold. På stuehuset såvel som på udbygningerne kan I sætte jeres eget præg.

Ejendommen ligger blot to kilometer fra Bindslev, og der kan I tilgå snart sagt alt, hvad I kunne tænkes at få brug for i dagligdagen. Det gælder fra skole over pasningstilbud til dagligvarebutikker, mens I i landskaberne omkring jer drager fordel af den fantastiske natur.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme