Græsvangen 8B
9800 Hjørring
Lys og funktionel villa med central beliggenhed i Hjørring
På en tilbagetrukket koteletgrund, ganske få skridt fra Hjørrings byliv, finder I denne stilrene villa fra 2007. Her kombineres en central beliggenhed med ro, privatliv og grønne omgivelser – en sjælden balance midt i byen.
Villaen rummer 150 m² i ét plan og er indrettet med fokus på funktionalitet, lys og fleksibilitet i hverdagen. Planløsningen er gennemtænkt og let at indrette, og husets tidssvarende arkitektur er karakteriseret ved store vinduespartier og en tydelig sammenhæng mellem inde- og udeliv.
Boligen er udvidet med en tilbygning fra 2015, som har givet en separat soveværelsesafdeling med eget badeværelse. Boligens opholdsrum er samlet omkring et lyst køkken alrum og stue i åben forbindelse, hvor HTH køkkenet fremstår tidssvarende og funktionelt. De sydvendte vinduespartier sikrer et behageligt dagslys det meste af dagen, og der er direkte adgang til terrasserne flere steder.
Boligen rummer derudover yderligere værelser med fleksible anvendelsesmuligheder, husets andet badeværelse, bryggers samt entré.
Udearealerne er anlagt, så de er nemme at holde og samtidig ugenerede. Den overdækkede terrasse fungerer som et naturligt opholdsrum i sommerhalvåret, og beplantningen omkring grunden skaber god afskærmning og privatliv, når haven står i fuldt flor.
Derudover er der carport samt et isoleret og opvarmet udhus fra 2015, som giver ekstra, anvendelig plads til opbevaring og praktiske formål.
Ejendommen ligger centralt i Hjørring med kort afstand til indkøb, skole, fritidsaktiviteter og byens caféliv. Samtidig opleves området roligt og tilbagetrukket.
Key features
Mægler
- Thomas Dietz Risager
- Ejendomsmægler og valuar. MDE
- 20428840
- thomas@thomas-risager.dk