Hesteejendom mellem Ingstrup og Grønhøj Strand

Roen og freden er nærmest til at tage og føle på, når det kommer til denne store ejendom på to hektar, der ligger op til det åbne landskab godt to kilometer sydvest for Ingstrup. Der er tale om en hesteejendom, som også frister med et stort hovedhus, der blandt andet har fem værelser.

Den veludnyttede bolig er udført med jordvarme, og den har en dejlig indretning, hvor I kan se frem til to stuer en suite i stueplanet. Begge stuerne er rummelige, og fra den ene er der forbindelse til den lukkede, overdækkede terrasse, der føles som en sommerforlængende udestue. Fra samme stue er der adgang til køkkenet, der er opbygget i vinkelform, så I kan have plads til en spisekrog.

På etagen er der endvidere et værelse, et bryggers og et stort badeværelse med hjørnekar. Det er på førstesalen, at I har husets andet badeværelse og de resterende fire værelser, hvoraf det ene har udgang til altanen.

Fortsæt til udbygningen, hvor jeres drømme om hestehold kan udleves. Der er nemlig fem reelle bokse, og derudover har I masser af plads til foder, rideudstyr og mere til i den resterende del af laden. Den store grund øger selvfølgelig mulighederne, for der er god plads til både jer og folde til hestene. I vil hurtigt falde for udsigten over landskabet.

De idylliske omgivelser omfatter også den korte afstand til Grønhøj Strand, som I eksempelvis kan ride til, eller I kan tage bilen på godt fem minutter og nyde sommerdagene på den brede sandstrand. Ingstrup har I cykelafstand til, og her er der friskole og -børnehave, mens der er under fem kilometer til Saltum med folkeskole og indkøb.

Ring, og hør nærmere. Vi giver med glæde en fremvisning.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme