Fanøgade 5
9850 Hirtshals
Etplansvilla med nem, lukket have centralt i Hirtshals
Tæt på både skole, indkøbsmuligheder og centrum finder I denne nydelige etplansvilla på 111 kvadratmeter. Huset fordeler sig over tre værelser, et badeværelse, et køkken og en stue, mens haven byder på alt fra træterrasse til garage. Velkommen til Hirtshals.
Som børnefamilie finder I næppe en mere velfungerende adresse end denne, der placerer jer 300 meter fra Hirtshals Undervisningssted, den integrerede daginstitution og nærmeste indkøbsmulighed. Der er kun en smule længere til fodboldbane, bibliotek og Hirtshals Station, og hverdagen forløber derfor nemt og bekvemt. Naturen er selvsagt også en stor del af at bo i Hirtshals med havnen og Folkeparken som oplagte besøgsmål.
Der er også en masse godt at sige om boligen, det hele handler om. Den fordeler sig nemlig i ét komfortabelt plan, så det er let og ligetil at komme rundt til hver en krog. Jeres naturlige samlingspunkt bliver stuen, som med sin gode størrelse og vinkelform kan rumme flere funktioner. Velplacerede vinduer inviterer dagslyset indenfor. Videre finder I køkkenet, der foruden fine skabselementer også er udstyret med en hyggelig spiseplads.
Huset tilbyder i alt tre værelser, og mange målgrupper vil derfor kunne spejle sig i layoutet. Måske det største med skabsvæg skal tilgå forældrene, og de resterende to tildeles børnene? Rundturen fortsætter videre til et badeværelse med brus i hjørnet og et charmerende møblement, inden I til sidst ser det praktiske bryggers og det disponible rum med adgang til garagen.
Haven er både hyggelig og lukket, og så er den tilpasset til et lavt vedligeholdelsesniveau. Den kræver således ikke meget arbejde, men skal i stedet bare nydes for sine solrige siddepladser og sin pæne beplantning.
Key features
Mægler
- Thomas Dietz Risager
- Ejendomsmægler og valuar. MDE
- 20428840
- thomas@thomas-risager.dk