H C Andersens Vej 189, 9800 Hjørring

219m2 supergodt disponeret etplansvilla

Familielivet får fremragende vilkår i denne arkitekttegnede villa. For det første måler den hele 219 m2, så opholdsrum og værelser får selv en stor familie nok af. Havens solterrasser sørger for et sødmefuldt udeliv, og endelig er beliggenheden på et lukket vænge i Hjørrings nordlige ende attraktivt for både børn, unge og voksne.

De yngste familiemedlemmer kan allerede fra en tidlig alder tage turen alene til Højene Skole. Trygge stisystemer fører nemlig derhen - og for øvrigt også til den lokale sportshal. Nærmeste børnehave ligger få hundrede meter væk, og der er såvel indkøbsmuligheder som skov og sø i nærheden.

Villaen blev opført i år 2000 i gode og gedigne materialer. Ejendommens ydre afslører, at der ikke er tale om et typehus, og inden døre er der ligeledes mange spændende vinkler og originale finesser at finde.

Store vinduespartier og en imponerende loftshøjde gør atmosfæren lys og indbydende, og som en behagelig detalje er der gulvvarme overalt - hvilket ikke blot er en gevinst for indeklimaet, men også for indretningsmulighederne. Douce farvetoner går igen i alle rum, og brugen af blot to typer af gulvbelægning understreger det harmoniske og stilsikre udtryk.

Såvel familietid som privatliv tilgodeses takket været den supergode planløsning. Fire værelser og to badeværelser er fordelt, så forældre og børn kan sove i hver sin afdeling - og derudover ligger et femte værelse og et multirum i en fløj for sig, hvilket husets teenagere formentlig vil værdsætte. Et viktualierum, et bryggers, en baggang og en hems med et depotrum er her også, og endelig er de oplagte samlingspunkter en stor stue og et skønt køkken-alrum.

De mange terrasser i den helt aflukkede og ugenerede have gør det muligt at flytte sig med solen i løbet af dagen - og med den overdækkede terrasses udekøkken kan alle sommermåltider ligefrem tilberedes i det fri.

Velkommen til H C Andersens Vej 189.

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling