Kirkevej 7, 9881 Bindslev

Hesteejendom med 3,7 hektar nær Bindslev

Få kilometer fra Bindslev kan I hver dag vågne op til udsigten over hestefolde som de nye ejere af denne skønne ejendom. Her får I en dejlig bolig med gode kvadratmeter til den aktive familie inde som ude, hvor hele 3,7 hektar venter. Hesteejendommen tilbyder også en fin stald med bokse, så her får I rig mulighed for at udleve alle jeres drømme.

For pendleren er der mange fordele, da byen ligger med køreafstand til Hjørring, Sindal, Frederikshavn, Hirtshals og en række andre byer, hvilket også giver jer yderligere muligheder i hverdagen. Skole, pasningstilbud og indkøb findes i en radius af omtrent to kilometer, mens bussen stopper 300 meter fra huset. Naturen er også bragt helt tæt på i de landlige omgivelser.

Det er oplagt at starte rundture i selve boligen, der byder på en hel del højdepunkter samt stemningsfulde kig til hestefoldene. Først og fremmest er der køkkenet med spiseplads og åben forbindelse til alrummet, der videre glider sammen med stuen, hvor en nydelig kontrastvæg præger rummet. Fra stuen leder en havedør jer ud i sommersolen. Etagen har også to værelser, hvoraf ét er udstyret med et walk-in-closet, og så er der et badeværelse samt et bryggers med brus, så hverdagen glider let. I det ene er der endda plads til vaskefaciliteterne. Videre på første sal finder I tre værelser til en ideel børnesektion.

I hestestalden er der højt til loftet samt gode opbevaringsmuligheder til strøelse og foder, mens et oplagt værksted giver plads til andre hobbyer. Der er også en garage på ejendommen.

Udendørs kan I nyde tilværelsen på den solrige terrasse, hvorfra vuet til græssende heste aldrig stopper med at imponere, og så forstærkes idyllen af de naturskønne omgivelser.

Kontakt os for en fremvisning.