Rydalvej 104, 9900 Frederikshavn

Liebhaveri på 1. parket til smuk kuperet natur

Leder I efter et fristed i billedskønne omgivelser? Så bør I se nærmere på denne landejendom på 140 m2, som er placeret på godt 3,5 hektar naturgrund, hvor blandt andet jagtinteresser kan dyrkes. Her finder I liebhaveri i perfekt samspil med naturen.

I bosætter jer fredeligt og ugeneret på landet med et pragtfuldt vue til åbne marker, så langt øjet rækker, og hvor I ligeledes kommer helt tæt på et rigt dyreliv. Samtidig er I blot en kort køretur fra hverdagens fornødenheder såsom skole, daginstitution, sportsfaciliteter og indkøbssteder.

Bjælkehuset fra 1975 fremstår arkitektonisk spændende og velholdt med en speciel planløsning samt en flot integreret tilbygning. I får fornøjelsen af et lyst og rummeligt hjem, der udstråler kvalitet og tidløs elegance. Boligen udfolder sig i ét plan med en afdeling, der indeholder to indretningsvenlige værelser, som deles om et brusebadeværelse. Også her finder I et depotrum samt det stilrene og veludstyrede køkken, der er i åben forbindelse til opholdsmiljøet med spisestue og stue en suite med en stemningsfuld brændeovn. Opholdsrummet præsenterer sig smukt med loft til kip og fritliggende bjælker samt en karnap for enden, der tilføjer et fantastisk lysindfald. Prikken over i’et er det oplagte forældreafsnit i tilbygningen, der indeholder et soveværelse med en skabsvæg og et luksuriøst spabad indsat i den runde tårnniche samt adgang til eget badeværelse med brus. Den sydvendte del af huset omkranses af en enestående, hævet terrasse, hvor udsigten til landskabet for alvor kommer til sin ret.

Udendørs kan I desuden se frem til gode udhusforhold med en anvendelig maskinhal og en garage til hobby, værksted eller erhverv.

Kontakt os i dag for en fremvisning, så I kan opleve denne forrygende ejendom med egne øjne.