Kastanievej 1, 9800 Hjørring

Mulighedsrig etplansvilla til den pladskrævende familie

På Kastanievej 1 i Hjørring står denne herlige etplansvilla klar til at danne ramme om den pladskrævende families tilværelse. I får selvsagt et rummeligt hjem, og dertil kan I lægge en særdeles velplejet og spændende anlagt have samt en beliggenhed tæt på hverdagens bekvemmeligheder.

I træder ind i ejendommen via et vindfang, der leder jer gennem det helt store særpræg - havestuen. Denne forbinder på nydelig vis boligens opholdsrum og bliver et yndet opholdssted året rundt. Køkkenet er velholdt og iøjnefaldende med sin atypiske opsætning. I forlængelse arrangerer I et spiseområde, og har I et større middagsselskab til bords, tages de vældige stuer i brug. De to stuer en suite byder på masser af plads samt et betagende lysindfald og rig mulighed for at sætte sit eget præg.

Endvidere rummer huset en forældreafdeling, som består af et soveværelse med eget bad, hvor I kan trække jer tilbage. Børnene får ligeledes deres eget afsnit, og her er tre værelser samt et endnu et badeværelse til disposition. Slutteligt råder I over et gæstetoilet og et stort grovkøkken i åben forbindelse med garagen.

Ude venter et herligt syn med de mange veltrimmede og nøje anlagte prydbuske, der giver uderummet et helt særegent udtryk. Nyd synet fra den solrige, sydvendte terrasse eller spadser gennem den vidunderlige have. Udearealerne afsluttes af to skure og en carport.

Beliggenheden er ganske forrygende og rolig, og I får gåafstand til daginstitution, offentlig transport, skoven, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder og skole, så hverdagens puslespil lægges nemt med adresse her.